EGEBJERG MØLLELAUG
( 62 26 22 91 *post@egebjergmoelle.dk
Opdateret: 14 juli 2011

Egebjerg Mølle

er placeret højt på toppen af Egebjerg Bakker, som er en udløber af De Fynske Alper. Her fra møllen ( ca. 110 m.o.h) er der en storslået udsigt ind over midtfyn, og ikke mindst over Det sydfynske Øhav, med Tåsinge og Langeland i syd over Ærø til Als i vest, i klart vejr kan den nordtyske kyst skimtes i det fjerne, d.v.s omkring 40 km. væk.

Få minutters kørsel mod syd ligger Ollerup, skolernes by med bl.a. Den Frie Lærerskole, Sang og Musik Efterskolen og Gymnastikhøjskolen. I den nærmeste omegn ligger der et bredt udvalg af fynske slotte og herregårde, bl.a. Hvidkilde, Rødkilde, Skjoldemose (med Gorillapark)  og ikke mindst Egeskov Slot, der er en stor turistattraktion med blomsterpark, labyrint og veteranmuseum.

Nordvest for møllen ligger det fredede overdrevs landskab, Svinehaverne (fredet 1939,  ikke offentlig adgang)) , som det har set ud i århundrede. Det bakkede landskab er m
ed sine kreatur afgnavne hvidtjørne, store sten og gule engmyretuer. Området ligger mere end 100 m.o.h på kanten af en randmoræne.  Umiddelbart op til Svinehavene ligger et areal med offentlig adgang. Her er det tanken at landskabet ad åre, langsomt vil tage form som det tilstødende landskab  i Svinehaverne. Herfra er en storslået udsigt mod syd over øhavet, og mod nord ind over midtfyn, og med Stenstrup Issø i forgrunden.

Benyt P pladsen på Alpevej, eller på Tørvelong til en vandretur i området.

Den hollandske mølle

Den oprindelige mølle er af Hollands oprindelse. I Nederlandene, hvor man i 1500-tallet oplevede en kraftig økonomisk vækst, var behovet for maskinkraft voksende og viljen til at eksperimentere med mere effektive møller derfor stor. I 1573 byggede den flamske møllebygger Lief Janszoon Andries i Alkmar en mølle, hvor kun den øverste del - hatten - skulle drejes, for at vingerne kom op i vind. Hatten blev drejet ved hjælp af en bjælkekonstruktion - krøjeværket, som kunne nås fra jorden eller fra et galleri rundt om møllen.

Fordelen ved denne "hatmølle" var, at når kun hatten skulle drejes, betød det ikke noget, hvor tung møllekroppen i øvrigt var. Man kunne bygge møllen nøjagtig så høj, som det var nødvendigt, for at den kom op i vind, og så rummelig som det ønskede maskineri nødvendiggjorde, og man kunne bygge i mere holdbare materialer uden at skele til deres vægt. En vigtig fordel ved den hollandske mølle var opfindelsen af stjernehjulet.

Kong Christian IV, der var meget optaget af udviklingen i Nederlandene, bestilte i 1619 en sådan vindmølle. De ældste hollandske møller var industrimøller - oftest oliemøller. Udbredelsen af dem gik i begyndelsen meget langsomt. Først 60 år efter Store Kongens Mølles opførelse byggedes to hollandske oliemøller på Københavns bastioner. Først i 1700 indrettes en hollandsk mølle i København til kornmølle. Herefter spredtes den hollandske mølle til provinsen.
Kilde: Dansk Mølle Forum).

 

Egebjerg Mølle

Den oprindelige mølle er fra 1856, men brændte allerede i 1859. Årsagen blev aldrig helt klarlagt, men ejeren var resten af sine dage mere eller mindre mistænkt for selv at have forårsaget branden, grundet økonomiske problemer. Møllen blev imidlertid genopført og i næsten samme skikkelse som den oprindelige.
Egebjerg Mølle fungerede som vindmølle frem til 1948, hvorefter en dieselmotor overtog  arbejdet indtil 1960. De  øverste to etager blev da taget ned, og møllen begyndte langsomt at forfalde.

I 1984 blev Egebjerg Møllelaug stiftet som en selvejende institution, med det formål at, erhverve og genopbygge møllebygningen i en bevaringsværdig stand, samt gøre møllen tilgængelig for offentligheden, fremme interessen for møllen og lokal historisk forhold f.eks. gennem udstillinger og andre arrangementer.

Ved et stort lokalt engagement af såvel private som fra virksomheder, tilskud og beskæftigelses projekter fra daværende Egebjerg kommunen, en lokal arv, støtte fra fonde, træ fra Hvidkilde, og udslusnings projekter fra Statsfængselet i Ringe, lykkedes det at få bygget de øverste etager op igen og få monteret en svikstilling (rundgang) og indvendige trapper. Der er nu etableret to rum, til bl.a. udstillinger og møder.

Laugets medlemmer ejer nu møllen, som er umatrikuleret og tinglyst på en selvstændig parcel på 1031 kvm. Vejen der tidligere gik gennem gården er nu  ført uden om møllen. Grunden blev skænket af møllens tidligere ejere og naboer.

 

Møllen er hvert år i juli måned ramme omkring den lokale kunstner gruppe

PANORAMA + indbudte gæster's  sommer udstilling.

(I udstillings perioden er der begrænset åbningstid).

 

Møllen er med sin beliggenhed (det er muligt at se møllen fra fra store dele af sydfyn,øhavet og Ærø) blevet et folkeligt og kulturelt samlings punkt for den lokale befolkning, og møllen bliver flittigt  brugt til mange forskellige formål.

 

Sammen med et stigende antal vandrere  (Øhavsstien går næsten lige forbi møllen) cyklende og kørende turister, besøges møllen hvert år  - op til et par tusinde fra stor set hele verden – og de kan alle nyde den storslåede udsigt  over det smukke sydfyn og øhavet.

 

I 2008 indledte Egebjerg Mølle et samarbejde med Naturturisme I/S, (et tvær kommunalt interessentskab, som ejes af de 4 sydfynske kommuner) med henblik på at at gøre møllen til et  naturformidlingsscenter for.
 

Du kan læse mere historie om Egebjerg Mølle i vores jubilæums skrift Her  

-- og følgende spændende beretninger om

                   "Tre Slægtled på Egebjerg Mølle igennem 100 år"

                  Højskoleforstander Grønvald Nielsen's erindringer bl.a. om Egebjerg Mølle  

                  Otto Jonasen Årbog for Svendborg & Omegns Museum 1984